persona film har produceret flere film om mindfulness. Alle film er produceret i samarbejde med overlæge og mindfulnessforsker Lone Overby Fjorback, der er leder af Dansk Center for Mindfulness på Aarhus Universitet.

Andre samarbejdspartnere er: Mindful Schools, Jon Kabat-Zinn, Richard Davidson og Daniel Siegel.

For sundhedsprofessionelle

STÆRK RYG ÅBENT HJERTE –  træning af nærvær og medfølelse for hospicemedarbejdere

Filmen bygger på viden fra forskningsprojektet “Nærvær og empati træning til sundhedsprofessionelle der arbejder med døende”, hvor mindfulness (MBSR) er brugt systematisk af sundhedsprofessionelle på tre udvalgte hospice. Forskningsprojektet er ligesom denne film støttet af Velliv Foreningen.

Forskningsprojektet har netop vist, at hospicemedarbejderne, der i stressede perioder mangler overskud til dem selv og deres nærmeste, kan profitere af nærvær- og compassiontræningen, fordi metoden kan bidrage til, at den enkelte opnår ro til at bearbejde indtryk og sætte bekymringerne på pause.

Filmen skal bidrage til at udbrede kendskab og redskaber til mindfulness- og compassiontræning. Den kan f.eks. anvendes i forbindelse med undervisning af sundhedsprofessionelle, som har gavn af at implementere nærvær- og compassiontræning i deres daglige virke.

© PERSONA FILM 2022

For børn

Healthy habits of mind – sunder vaner for sindet (41 min.)

Filmen er optaget i en børnehaveklasse i Berkeley, USA, hvor klasselærer Renee Harris, har integreret mindfulness i klassen. Vi følger børnene når de lytter, spiser og bevæger sig med fuld opmærksomhed. Børnene er rigtig gode til at fordybe sig i øvelserne og et af resultaterne afat børnene træner mindfulness som en fast del af undervisningen, er at de har nemmere ved at fastholde fokus på opgaver. Førende hjerneforsker Richard Davidson forklarer i filmen at glæde og velvære skal ses som en evne, der kan trænes og opøves.

Det er godt at starte tidligt i livet og det kan forebygge problemer f.eks. i puberteten. I filmen bliver Megan Cowan, der er direktør for Mindful Schools i Californien, interviewet om hvordan mindfulness formidles til børn. Det er afgørende, at man som voksen har erfaring med at”tune” sig ind på nuet, når man beder børn om at gøre det. Filmen er i den engelske version set af mere end 80.000 på Vimeo og Youtube.

Arbejde med nærvær i børnehaven (21 min.)

I filmen følger vi de børn i Børnehuset Heimdal i Ringsted, der skal i skole til næste år. Pædagogerne har de sidste tre år arbejdet struktureret med nærvær, langsomhed og ro. Det skaber rammer der inviterer til fordybelse hos både børn og voksne. Børnene får i løbet af dagen pauser, hvor de eksempelvis laver åndedrætsøvelser eller bringer nærvær ind i forhold til kunstnerisk arbejde. Pædagogerne kan især mærke på drengegruppen, at det hjælper dem til at falde ned igen efter de eksempelvis har haft en ”vild” leg. Nærvær og fordybelse kommer ikke af sig selv i en institution, der kræver bevidst arbejde fra pædagogernes side.

For unge

Ungdommen har aldrig været mere stresset i følge medierne, forskellige undersøgelser og forskning. Vi har skabt et samfund og en kultur, hvor unge har blikket stift rettet mod fremtiden og det er med til at skabe en masse stress.

Filmen “Styr på det hele” handler om unge, stress og mentale sundhed. Vi møder en gruppe unge mennesker i alderen 15-20 år, der er på et 8 ugers mindfulnesskursus hos Dansk Center for Mindfulness på Århus Universitet. Deres underviser overlæge Lone Overby Fjorback er Danmarks førende mindfulnessforsker og har praktiseret yoga og meditation i 30 år.

Hvis du ser filmen bliver du klogere på hvad helt almindelig hverdagsstress gør ved dig. Hvad stress egentlig er og hvordan vi skal forstå det. Hvordan hjernen og dine tanker virker. Professor i børnepsykiatri og hjerneforsker Daniel Siegel, der har skrevet bogen “Brainstorm” beskriver i filmen udviklingen i teenage-hjerner. Han siger bl.a. at man i ungdomsårene kan gøre hjernen stærkere, ved at træne mindfulness.
Som ung har din hjerne et stort potentiale og træning af din mentale sundhed er en god færdighed at opdyrke i netop den periode af dit liv. Det er år hvor der sker en masse forandringer og der stilles en masse krav. Derfor er det sundt for krop, sind og hjerte at øve sig i at være tilstede i nuet og i øjeblikke give slip på forsøget på, at have styr på det hele.
“Styr på det hele” er produceret af Mette Bahnsen, Persona Film med støtte fra Undervisningsministeriets Udlodningsmidler for Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet. Tilrettelæggelse: Mette Bahnsen og Michael Staal Dinesen. Musik: Asger Suhr.

FOR VOKSNE

Mindful medicin (59 min.)

Omfattende forskning viser, at mindfulness-baseret stress reduktion (MBSR) eren effektiv metode over for symptomer på stress, angst og depression – blandt syge såvel som raske. Mange oplever desuden, at metoden fører til forbedret livskvalitet og velvære. ”Mindful Medicin” følger et MBSR hold over otte uger. Deltagerne på holdet har forskellige baggrunde og årsager til at deltage. Vi følger især tre deltagere – Rikke, Marlene og David. Rikke har BDS – bodily distress syndrome og døjer især med træthed og depressioner.Marlene har stress samt migræne og David vil gerne hvile mere i sig selv. I løbet af kurset opdager de tre deltagere nye sider af sig selv og vi får et indblik i at meditation er hårdt arbejde –og nogle gange kan værefrustrerende. Men også at metoden åbner en måske skjult vej ind i fællesskab, samhørighed med andre og enmulighed for at rumme modstridende følelser. Lone Fjorback er underviser på forløbet. Hun er overlæge på Århus Universitetshospital, driver forskning og behandling i mindfulness, og er leder af uddannelse ved Dansk Center for Mindfulness på Århus Universitetshospital. I filmen er der interview med grundlægger afMBSR-programmet og professor i medicin Jon Kabat-Zinn samt hjerneforsker og grundlægger af Center for Investigating Healthy Minds, Richard Davidson.

ONLINE MBSR

Dette online kursus eret komplet Mindfulness Baseret Stress Reduktions kursus, ved overlæge Lone Overby Fjorback, på i alt ni uger. ONLINE MBSR består af otte sessioner af halvanden til to timers varighed ogenfordybelses-session på 6 timer.
Hver session indeholder en række punkter, der er overskueligt sat op, bestående af videoklip, tekst og lydklip, som du følger punkt for punkt. ONLINE MBSR koster DKK 957 inkl. moms + kortgebyr. For at komme i gang med kurset kan du købe adgang her.

Køb adgang